Vigtig information!

 

6. november 2017

Nye lovregler for kommunernes kontrol af drikkevand.

Lovbekendtgørelse nr. 1147 af 24/10/2017 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (drikkevandsbekendtgørelsen). Loven trådte i kraft gældende fra den 27. oktober 2017.

Den danske lovgivning er en implementering af nye EU-regler om kontrol af drikkevand i drikkevandsdirektivet, jf. EU-Kommissionens direktiv 2015/1787.

Lovændringerne har betydning for foreningens medlemmer i to kategorier:

Enkeltforsyningsanlæg skal ikke længere aflevere deres analyseresultater af deres drikkevand til kommunen, men alene lade deres drikkevand analysere som egenkontrol.

Ikke almene anlæg der leverer drikkevand til 2 og op til 9 ejendomme skal fortsat have udtaget prøver til analyse på krav fra kommunen. Der er fortsat alene krav om ”Forenklet kontrol” (lovens bilag 3) sædvanligvis hvert femte år.

Vi vil opfordre til at benytte link til loven, og her særligt læse Kapitel 1, § 1, nr. 1,d og e, om definitioner, og Kapitel 11, § 32, stk. 5, 6 og 7, om lovens overgangsbestemmelser.

Her er det værd at lægge mærke til, at der af nævnte stk. 6 fremgår, at afgørelser (vedrørende enkeltforsyningsanlæg) bortfalder ved lovens ikrafttræden.

Læs hele lovbekendtgørelsen her

 

10. april 2018

Tillæg til foreningens beskrivelse af forholdene efter ikrafttræden af Bek. 1147 af 24/10/2017.

Det kunne ved lovens ikrafttræden forudses, at visse kommuners forvaltningsmedarbejdere ville søge at tolke loven hen mod fortsat at kunne kræve analyseresultater fremsendt. Det har vi set de første eksempler på bl.a. ved, at der henvises til ”Styrelsen for Patientsikkerhed” og dermed til Sundhedsloven.

Der er også eksempler på kommuner, der kræver analyser fremsendt som betingelse for fornyelse af vandindvindingstilladelse.

Desuden er der fremkommet oplysninger om, at kommuner fortsat vil kræve fremsendt analyseresultater fra udlejede beboelsesejendomme og i den forbindelse kræve udvidede analyseprogrammer.

Det er værd at bemærke, at der i forbindelse med de senere års strukturændringer i landbruget ved opkøb af naboejendomme er mange udlejede stuehuse og beboelser, der anvendes til gårdenes medarbejdere.

Vi arbejder allerede med den type sager, og vi må opfordre foreningens medlemmer til at henvende sig til foreningen for at få råd til imødegåelse af kommunernes krav.

 

Bestyrelsen har haft lovens udkast i høring og har afgivet høringssvar, dateret den 20. juli 2017:

”Høringssvar af udkast til ændring af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger. (SVANA -400-00054)
Dansk Brøndejerforening takker for fremsendelse af materialet om gennemførelse af nye EU-regler om kontrol af drikkevand.Efter gennemlæsning af materialet vil vi henholde os til foreningens holdning til sikring af godt drikkevand. Dansk Brøndejerforening har altid og vil også fremover anbefale foreningens medlemmer, at man sikrer kvaliteten af godt drikkevand fra egne indvindingsanlæg. Vore råd bliver også fulgt op af opfordring til jævnligt at få foretaget laboratorieanalyser. Det vil fortsat være foreningens politik, uanset udfaldet af det politiske arbejde med implementering af EU- direktivet”.

17. februar 2018

Vandet kan flyde frit fra private boringer- også efter 2030

Vejen Kommune vil tvangsnedlægge alle private brønde og boringer og vil ikke give vandindvindingstilladelser efter 2030. Men Vejen Kommune kan ikke nedlægge velfungerende boringer.

Læs mere under Principielle sager

17. februar 2018

Strømførende vand fra alment vandværk

DTU har konstateret elspændinger fra et alment vandværks forsyningsledning
DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har ved orienterende målinger for elspændinger fra et alment vandværks forsyningsledning konstateret, at vandet er strømførende.

 Læs mere under Principielle sager

 

16. januar 2017

Vandværkernes monopol

Er man først blevet tilsluttet et vandværk kan man ikke komme ud igen. Er det virkelig holdbart i et moderne konkurrencesamfund !

Vi har ofte medlemmer der spørger, hvordan de kommer fri af vandværkets lange ledningsforløb med såkaldt ”dovent vand” og med meget høje temperaturer om sommeren – helt op til 17 grader.

En enkelt, to eller få personer i en husstand bruger ofte meget lidt vand, som man fra samfundets side gentagne gange har opfordret til, hvilket vil sige, at deres vand til husholdningsformål konstant henstår i en lang plastikledning og kun rykker sig ganske lidt dagligt ved et så lavt forbrug.

Under vedtagelsen af Vandforsyningsloven i 1980 udtalte den daværende Miljøminister under 3. behandling i folketingssalen, at vedtagelse af denne lov ikke var ensbetydende med, at der skulle udlægges lange ledninger til ejendomme på landet.

Kommunernes politikere – eller vel nærmere deres forvaltninger – har vedtaget planer, der går stik imod Vandforsyningslovens oprindelige intention for disse spredte bebyggelser på landet.

Rent økonomisk ser vi, at de almene vandværker ikke kan levere vand på markedsvilkår, når landbrug med animalsk produktion kan spare op mod 200.000 kr. årligt ved brug af vand fra deres egne erhvervsboringer.

Ved ansøgning om at komme ud af vandværkerne med vand til staldformål får de afslag fra vandværkets bestyrelse, og det bliver bakket op af deres kommuners politikere/forvaltningsmedarbejdere med henvisning til kommunens vandforsyningsplan.

Det synes tilmed at være samfundsmæssigt meget ufornuftigt at belægge store landbrugsarealer med restriktioner i dyrkningsretten for at indvinde godt drikkevand for derefter tvangsmæssigt at sende det tilbage til staldformål eller til anden erhvervsmæssig brug, der ikke kræver drikkevandskvalitet.

Der ses endvidere i udstrakt grad en forskelsbehandling af borgerne i de enkelte kommuner, som ikke giver erhvervsvirksomhederne lige vilkår.

De erhvervsdrivende, der bliver nægtet tilladelse til etablering og brug af vand fra egen boring eller nægtet udtræden af et vandværk er således økonomisk væsentligt ringere stillet end dem, der har egen vandforsyning eller som får deres kommuners tilladelse til at udtræde af et vandværk.

Foreningens bestyrelse vil arbejde for, at vore landspolitikere får øjnene op for disse urimelige forhold, og at de ved lovændring fjerner vandværkernes monopol.

 

28. april 2016

Obs på kommunernes krav til nye vandindvindingstilladelser

Kommunerne skal i 2016 udstede nye vandindvindingstilladelser. De gamle 30-årige indvindingstilladelser udløb i 2010, men blev ved lov udsat, og det kan nu konstateres, at nogle kommuner har påbegyndt dette arbejde.

Som allerede beskrevet i både nyhedsbrev Februar 2016 og her på hjemmesiden, skal

  • ejendomme bestående af beboelseshuse, landbrugsejendomme uden registreret erhverv (ikke momsregistreret), landbrugsejendomme med jordtilliggende, som er bortforpagtet (udlejet) – ikke have en ny indvindingstilladelse.
  • Mindre ikke almene vandværker, der forsyner fra 2 – 9 ejendomme skal søge, men har krav på at få meddelt tilladelse efter reglerne i § 22, stk. 2.
  • Større landbrugsejendomme med momsregistreret erhverv skal søge, men har krav på at få meddelt en ny tilladelse efter reglerne i § 22, stk. 2.

Foreningen har kendskab til kommuner, som blot med anmodning om at få oplysninger om bl.a. fremtidigt skønnet kubikmeterbehov for indvinding skal underskrive den tilsendte indvindingstilladelse.

Men i Viborg Kommune har forvaltningen efter vor mening overfortolket på området. Her har man støttet sig til en ikke klart formuleret Notits fra 2007 om VVM af eksisterende anlæg. Heri nævnes:

”hvor der er mulighed for at fastsætte nye vilkår eller betingelser, og hvor tilladelsen eller godkendelsen er forudsætning for fortsat drift”

Det må læses sådan, at hvis der skal stilles nye vilkår, så kan der kræves screening og VVM. Efter vor mening skal kommunen handle ud fra faktiske konstaterbare forhold, der kan medføre nye vilkår og betingelser. Sætningen skal ikke forstås som en tom teoretisk mulighed.

Men Viborg Kommune forstår det sådan, at blot fordi der er en ”mulighed” for at fastsætte nye vilkår eller betingelser (reelt kan der måske være tale om et par stykker), så skal alle (i første omgang 1400, efterfølgende nedsat til 300) slæbes igennem et uoverskueligt og vanskeligt forståeligt VVM-anmelderskema.

Man hævder !!  citat: “Da processen indebærer at der stilles nye vilkår eller betingelser er det en forudsætning, at der laves en VVM anmeldelse……..”

Og man påstår !! Citat: ”Der er ikke noget der giver Viborg Kommune mulighed for, på hvilket som helst tidspunkt, at stille vilkår og betingelser i en eksisterende tilladelse.”

 Efter vor mening kan forvaltningen til enhver tid fastsætte nye nødvendige vilkår og betingelser med hjemmel i aktuel lovgivning i den 30-årige tilladelsesperiode, men Viborg Kommune fraskriver sig altså at foretage ændrede vilkår og betingelser i de næste 30 år – uanset ændrede forhold som nævnt i Vandforsyningslovens § 1 og § 2 samt fremtidig ny lovgivning !!!

Notitsens konklusion afsluttes med: Citat: ”En rent formel godkendelse, hvori der ikke kan træffes afgørelse om nye vilkår, falder uden for kravet om forudgående VVM”

Der må være tale om en overimplementering, når Viborg Kommunes forvaltning fastsætter krav om screening af alle forud for ”En rent formel godkendelse” og med et så omfattende krav, der for mange vil medføre store administrative udgifter og give en helt unødig arbejdsmængde i forvaltningen.

Dansk Brøndejerforening har gennem flere møder med Viborg Kommunes forvaltning og repræsentanter fra Landbruget forgæves forsøgt at overbevise om, at projektet er en overfortolkning på et tvivlsomt grundlag, og at VVM screening ikke har noget med almindelig fortsat indvindingstilladelse at gøre. Men Viborg kommune holder fast i det kæmpestore projekt, som kan læses på kommunens hjemmeside.

Vi hører gerne fra private vandforsyningsejere, som modtager VVM-anmelderskema fra Viborg Kommune – og fra eventuelle andre kommuner, hvis det skulle være tilfældet.

Læs også Indvindingstilladelser under Information