Vigtig information!

  1. februar 2019

 

Bestyrelsens tolkning og opfølgende erfaringer med kommunernes administration af Lovbekendtgørelse (1147 af 14/10-2017) nu 1068 af 23/08-2018.

Lovbekendtgørelsen indeholder nogle begreber/nøgleord, der anvendes af kommunernes forvaltningsmedarbejdere ved udfærdigelse af myndighedskrav til overvågningsprogrammer.

  • Udleje – ejendomme/værelser/opholdsrum
  • Kommerciel anvendelse – har fortjeneste på levering
  • Indvinding over eller under 10 m3 i døgnet
  • Alle former for offentlig adgang til drikkevandet


Enkeltindvindere
der alene indvinder vand til husholdningsbrug, skal ikke aflevere deres analyseresultater til kommunen eller andre myndigheder. Sådanne enkeltindvindingsanlæg er ikke længere omfattet af kvalitetskrav, jf. bekendtgørelses § 1 stk. 1.
Der foreligger nu en klagenævnsafgørelse, som med henvisning til Bek. 1068 fastslår at kommunale afgørelser og uafgjorte klagesager angående disse indvindinger bortfalder, idet de ikke er omfattet af kvalitetskravene, jf. § 1 stk. 1.
Bestyrelsen tolker her lovgivningen sådan, at husholdningsbrug skal forstås bredt til at omfatte anvendelse af alt vand til familiens/beboernes almindelige behov på en ejendom.
Nogle kommuner søger at fortsætte sager med forhøjet indhold af nitrat med ”nogle løse” henvisninger til ”Styrelsen for patientsikkerhed”. De sager vi har kendskab til, følger vi nøje.

Ikke – almene vandforsyninger
(2 – 9 ejendomme) skal fortsat aflevere analyseresultater til myndighederne, jf. § 1 stk. 1 nr. 1 e. Der er her alene krav om ”Forenklet kontrol” hvert 5. år, jf. § 6 og bilag 3.
Verserende sager i kommunerne og uafgjorte klagesager bortfalder ikke for disse indvindinger på grund af de fortsatte krav til drikkevandets kvalitet.

Enkeltindvindere
der indvinder vand til 2 eller flere forbrugere, hvor der kan være en eller flere udlejede beboelser, er nu på vej til at få tilsendt overvågningsprogrammer fra deres kommuner.
Det kan være forskelligt, om det er 3-årige eller 5-årige programmer. Der kræves såkaldte A og B prøver.
A prøven kan populært sagt sammenlignes med ”Forenklet kontrol” men med lidt ændrede parametre.
B prøven er meget omfattende med undersøgelse for omkring 40 grundstoffer og pesticider.
De nærmere beskrivelser og liste over parametrene fremgår af bilag 4 og 5 i Bek. 1068.
B prøven er meget omkostningstung og kan være forskellig for de enkelte laboratorier, så der må opfordres til at indhente tilbud.

Eksempel 1:
To naboer har fælles vandforsyning fra en brønd/boring beliggende på den ene ejendom. Ejeren af naboejendommen lejer sin beboelse ud i en periode på grund af arbejde i udlandet. Det medfører nu det meget økonomisk belastende overvågningsprogram!

Eksempel 2:
Fire ejendomme, der udelukkende bebos af ejere, har fælles vandforsyning. Ejeren af ejendommen, hvor brønd/boring er beliggende, får fremsendt krav om det store overvågningsprogram med den begrundelse, at hans levering af vand er kommercielt. Det er næsten aldrig tilfældet, idet man som oftest er fælles om udgifterne til driften.
I de sager, vi har fået henvendelse om, anbefaler vi, at man udfærdiger vedtægter og dermed bliver et ikke alment vandværk med forenklet kontrol hvert 5. år.

Foreningen kan bidrage med eksempler på vedtægter.

Eksempel 3:
En landbrugsejendom udlejer til opstaldning af rideheste. Ejerne af hestene kommer på ejendommen for at passe og benytte hestene. Under opholdet har de adgang til et toilet med en håndvask. Kommunen kræver her det store overvågningsprogram.
Foreningen har her anbefalet, at man forsyner vandhanen ved håndvasken med et skilt om, at det ikke må anvendes til drikkevand, og at der opsættes en automat i lokalet med drikkevarer. Det har kommunen afvist, og sagen er derfor indklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

En helt ny afgørelse i en Fynsk Kommune. Det drejer sig om en plads med offentlig adgang med egen brønd, lokale med toilet og håndvask, og hvor kommunen har afgjort, at såfremt vandhanen er forsynet med skilt om, at vandet ikke må anvendes til drikkevand, skal der med henvisning til Bek. 1068 ikke fremover fremsendes analyseresultater til kommunen.

Eksempel 4:
En ejer er samboende med sin lejer. De har fælles husholdning og er dermed fælles om madlavning og alle andre huslige pligter og udgifter til opretholdelse af boligen.
Kommunens forvaltningsmedarbejder gør her gældende, at der er tale om udlejning med kommerciel aktivitet !!
Efter indsendt klage har kommunen trukket tilbage, at der er tale om kommerciel aktivitet, og sagen er dermed lukket.

Eksempel 5:
Ejeren har udlejet en fritliggende beboelse (tidligere aftægtsbolig) med egen brønd/boring. Kommunen forlanger det store overvågningsprogram på grund af udleje.
Vi foreslår her, at man udfærdiger et tillæg til lejekontrakten, hvor lejeren får overdraget ansvaret for det daglige tilsyn og drift.
Det er lovens intention, at enkeltindvindere er fritaget for at fremsende analyseresultater med den begrundelse, at de selv har ansvaret for at passe deres indvinding.

Vi har en afgørelse i Aarhus Kommune, som godkender en sådan ordning. Her er skriftligt meddelt, at der ikke fremover skal fremsendes analyseresultater.

 

Eksempel 6:
Ejeren af en større landbrugsbedrift har tilkøbt tre landbrugsejendomme med egne vandforsyninger og udlejer nu tre stuehuse. Kommunen forlanger her det store overvågningsprogram for hvert af de tre beboelser med en udgift for den krævede 5-årige periode på omkring 90.000 kr.
Det her forhold synes at kunne berøre mange henset til den igangværende og fremtidige strukturudvikling i landbruget.

Det kan medføre mindre lyst til at udleje og derved mindske bosætning på landet.

De pågældende, som har meldt sig ind som medlemmer af vor forening, bør også stille krav om, at deres landbrugsorganisation involveres og påtager sig sådanne sager for deres medlemmer.

I eksemplerne ses tydeligt, at visse forvaltningsmedarbejdere udnytter de ”muligheder” der er for at forlange et udvidet overvågningsprogram, som gør livet besværligt og omkostningstungt for private enkeltforsyninger. Vi har ikke set eksempler på, at kravene er sundhedsmæssigt konkret begrundet.
Der er heller ikke et rimeligt forhold i, at ikke-almene vandværker med op til og med 9 forbrugere kun skal aflevere en Forenklet kontrol hvert 5. år, sammenlignet med, at en privat vandforsyningsejer kan pålægges det helt store overvågningsprogram, bare fordi der er tilknyttet en lejer eller udlejningsejendom.

Kommunerne har selv mulighed for at vurdere, hvorvidt der er tale om kommerciel anvendelse, og kommunerne kan også udøve en afbalanceret skønsmæssig risikovurdering, jf. § 7 stk. 7, som ligger inden for rammerne af kommunernes tillagte kommunalfuldmagt.

 

Bestyrelsen vil aktivt følge udviklingen, herunder afgørelser af allerede indsendte klager, der kan fastlægge den retslige praksis i den nye bekendtgørelse, og holde foreningens medlemmer orienteret i Nyhedsbrevet eller ved telefoniske henvendelser.

16. januar 2017

Vandværkernes monopol

Er man først blevet tilsluttet et vandværk kan man ikke komme ud igen. Er det virkelig holdbart i et moderne konkurrencesamfund !

Vi har ofte medlemmer der spørger, hvordan de kommer fri af vandværkets lange ledningsforløb med såkaldt ”dovent vand” og med meget høje temperaturer om sommeren – helt op til 17 grader.

En enkelt, to eller få personer i en husstand bruger ofte meget lidt vand, som man fra samfundets side gentagne gange har opfordret til, hvilket vil sige, at deres vand til husholdningsformål konstant henstår i en lang plastikledning og kun rykker sig ganske lidt dagligt ved et så lavt forbrug.

Under vedtagelsen af Vandforsyningsloven i 1980 udtalte den daværende Miljøminister under 3. behandling i folketingssalen, at vedtagelse af denne lov ikke var ensbetydende med, at der skulle udlægges lange ledninger til ejendomme på landet.

Kommunernes politikere – eller vel nærmere deres forvaltninger – har vedtaget planer, der går stik imod Vandforsyningslovens oprindelige intention for disse spredte bebyggelser på landet.

Rent økonomisk ser vi, at de almene vandværker ikke kan levere vand på markedsvilkår, når landbrug med animalsk produktion kan spare op mod 200.000 kr. årligt ved brug af vand fra deres egne erhvervsboringer.

Ved ansøgning om at komme ud af vandværkerne med vand til staldformål får de afslag fra vandværkets bestyrelse, og det bliver bakket op af deres kommuners politikere/forvaltningsmedarbejdere med henvisning til kommunens vandforsyningsplan.

Det synes tilmed at være samfundsmæssigt meget ufornuftigt at belægge store landbrugsarealer med restriktioner i dyrkningsretten for at indvinde godt drikkevand for derefter tvangsmæssigt at sende det tilbage til staldformål eller til anden erhvervsmæssig brug, der ikke kræver drikkevandskvalitet.

Der ses endvidere i udstrakt grad en forskelsbehandling af borgerne i de enkelte kommuner, som ikke giver erhvervsvirksomhederne lige vilkår.

De erhvervsdrivende, der bliver nægtet tilladelse til etablering og brug af vand fra egen boring eller nægtet udtræden af et vandværk er således økonomisk væsentligt ringere stillet end dem, der har egen vandforsyning eller som får deres kommuners tilladelse til at udtræde af et vandværk.

Foreningens bestyrelse vil arbejde for, at vore landspolitikere får øjnene op for disse urimelige forhold, og at de ved lovændring fjerner vandværkernes monopol.

28. april 2016

Obs på kommunernes krav til nye vandindvindingstilladelser

Kommunerne skal i 2016 udstede nye vandindvindingstilladelser. De gamle 30-årige indvindingstilladelser udløb i 2010, men blev ved lov udsat, og det kan nu konstateres, at nogle kommuner har påbegyndt dette arbejde.

Som allerede beskrevet i både nyhedsbrev Februar 2016 og her på hjemmesiden, skal

  • ejendomme bestående af beboelseshuse, landbrugsejendomme uden registreret erhverv (ikke momsregistreret), landbrugsejendomme med jordtilliggende, som er bortforpagtet (udlejet) – ikke have en ny indvindingstilladelse.
  • Mindre ikke almene vandværker, der forsyner fra 2 – 9 ejendomme skal søge, men har krav på at få meddelt tilladelse efter reglerne i § 22, stk. 2.
  • Større landbrugsejendomme med momsregistreret erhverv skal søge, men har krav på at få meddelt en ny tilladelse efter reglerne i § 22, stk. 2.

Foreningen har kendskab til kommuner, som blot med anmodning om at få oplysninger om bl.a. fremtidigt skønnet kubikmeterbehov for indvinding skal underskrive den tilsendte indvindingstilladelse.

Men i Viborg Kommune har forvaltningen efter vor mening overfortolket på området. Her har man støttet sig til en ikke klart formuleret Notits fra 2007 om VVM af eksisterende anlæg. Heri nævnes:

”hvor der er mulighed for at fastsætte nye vilkår eller betingelser, og hvor tilladelsen eller godkendelsen er forudsætning for fortsat drift”

Det må læses sådan, at hvis der skal stilles nye vilkår, så kan der kræves screening og VVM. Efter vor mening skal kommunen handle ud fra faktiske konstaterbare forhold, der kan medføre nye vilkår og betingelser. Sætningen skal ikke forstås som en tom teoretisk mulighed.

Men Viborg Kommune forstår det sådan, at blot fordi der er en ”mulighed” for at fastsætte nye vilkår eller betingelser (reelt kan der måske være tale om et par stykker), så skal alle (i første omgang 1400, efterfølgende nedsat til 300) slæbes igennem et uoverskueligt og vanskeligt forståeligt VVM-anmelderskema.

Man hævder !!  citat: “Da processen indebærer at der stilles nye vilkår eller betingelser er det en forudsætning, at der laves en VVM anmeldelse……..”

Og man påstår !! Citat: ”Der er ikke noget der giver Viborg Kommune mulighed for, på hvilket som helst tidspunkt, at stille vilkår og betingelser i en eksisterende tilladelse.”

 Efter vor mening kan forvaltningen til enhver tid fastsætte nye nødvendige vilkår og betingelser med hjemmel i aktuel lovgivning i den 30-årige tilladelsesperiode, men Viborg Kommune fraskriver sig altså at foretage ændrede vilkår og betingelser i de næste 30 år – uanset ændrede forhold som nævnt i Vandforsyningslovens § 1 og § 2 samt fremtidig ny lovgivning !!!

Notitsens konklusion afsluttes med: Citat: ”En rent formel godkendelse, hvori der ikke kan træffes afgørelse om nye vilkår, falder uden for kravet om forudgående VVM”

Der må være tale om en overimplementering, når Viborg Kommunes forvaltning fastsætter krav om screening af alle forud for ”En rent formel godkendelse” og med et så omfattende krav, der for mange vil medføre store administrative udgifter og give en helt unødig arbejdsmængde i forvaltningen.

Dansk Brøndejerforening har gennem flere møder med Viborg Kommunes forvaltning og repræsentanter fra Landbruget forgæves forsøgt at overbevise om, at projektet er en overfortolkning på et tvivlsomt grundlag, og at VVM screening ikke har noget med almindelig fortsat indvindingstilladelse at gøre. Men Viborg kommune holder fast i det kæmpestore projekt, som kan læses på kommunens hjemmeside.

Vi hører gerne fra private vandforsyningsejere, som modtager VVM-anmelderskema fra Viborg Kommune – og fra eventuelle andre kommuner, hvis det skulle være tilfældet.

Læs også Indvindingstilladelser under Information