Vigtig information!
23.maj 2019
Haderslev Kommune har udsendt en vildledende skrivelse til ejere med egen vandforsyning.
Kommunens faste medarbejder for vandområdet i afdelingen under ”Teknik og Miljø” har udsendt skrivelse til ejere af private brønde og boringer i kommunen.
Dansk Brøndejerforening har nu fået henvendelser fra en række af foreningens medlemmer, som har spurgt:
”Er det rigtigt, at vi fortsat skal aflevere analyserapporter til kommunen?” I har da ellers skrevet på foreningens hjemmeside, at der ikke længere er dette krav efter Bek. 1068.
Bestyrelsen har fået tilsendt eksemplarer af kommunens skrivelse, og vi må give vore medlemmer ret i, at tekstformuleringen giver anledning til den opfattelse, at der fortsat skal afleveres analyserapporter til kommunen.
Vi er bekendt med mange andre kommuners lovpligtige orienteringsskrivelse, hvor der helt korrekt tydeligt anføres, at enkeltforsyninger, der alene forsyner én husstand, er fritaget for at indsende analyserapporter i henhold til Bek. 1068.
En myndigheds skrivelser skal altid være klart og entydigt formuleret. Medarbejderen i Haderslev Kommune undlader at skrive, at enkeltforsyninger, der alene forsyner én husstand, ikke skal indsende analyseresultater til kommunen, men fremfører meget tvetydigt en anbefaling om snarest at få udtaget en prøve og få analyseresultatet sendt til kommunen – med slet skjult interesse for vandets kvalitet.
Med denne kommunes meget nidkære sagsbehandling kan vi kun anbefale vore medlemmer at søge yderligere oplysninger om lovgivningen i forhold til kommunens ”kringlede” skrivelser.
Der foreligger oplysninger fra laboratorier om, at ejere med egen vandforsyning i Haderslev Kommune i et ikke ubetydeligt antal har henvendt sig på grund af nævnte skrivelse.
De er uforstående overfor, at de skal indsende en ny analyse inden den 16. juli, når de for kort tid siden har indsendt en analyserapport, der overholder alle kravværdier.
Vi anbefaler – i lighed med Miljøministeriet – at ejere af private enkeltforsyninger selv tager vare på vandets kvalitet ved omhyggelig pasning og udtag til analyse til eget brug.
23. februar 2019
Bestyrelsens tolkning og opfølgende erfaringer med kommunernes administration af Lovbekendtgørelse (1147 af 14/10-2017) nu 1068 af 23/08-2018.
Lovbekendtgørelsen indeholder nogle begreber/nøgleord, der anvendes af kommunernes forvaltningsmedarbejdere ved udfærdigelse af myndighedskrav til overvågningsprogrammer.
- Udleje – ejendomme/værelser/opholdsrum
- Kommerciel anvendelse – har fortjeneste på levering
- Indvinding over eller under 10 m3 i døgnet
- Alle former for offentlig adgang til drikkevandet
Enkeltindvindere
der alene indvinder vand til husholdningsbrug, skal ikke aflevere deres analyseresultater til kommunen eller andre myndigheder. Sådanne enkeltindvindingsanlæg er ikke længere omfattet af kvalitetskrav, jf. bekendtgørelses § 1 stk. 1.
Der foreligger nu en klagenævnsafgørelse, som med henvisning til Bek. 1068 fastslår at kommunale afgørelser og uafgjorte klagesager angående disse indvindinger bortfalder, idet de ikke er omfattet af kvalitetskravene, jf. § 1 stk. 1.
Bestyrelsen tolker her lovgivningen sådan, at husholdningsbrug skal forstås bredt til at omfatte anvendelse af alt vand til familiens/beboernes almindelige behov på en ejendom.
Nogle kommuner søger at fortsætte sager med forhøjet indhold af nitrat med ”nogle løse” henvisninger til ”Styrelsen for patientsikkerhed”. De sager vi har kendskab til, følger vi nøje.
Ikke – almene vandforsyninger
(2 – 9 ejendomme) skal fortsat aflevere analyseresultater til myndighederne, jf. § 1 stk. 1 nr. 1 e. Der er her alene krav om ”Forenklet kontrol” hvert 5. år, jf. § 6 og bilag 3.
Verserende sager i kommunerne og uafgjorte klagesager bortfalder ikke for disse indvindinger på grund af de fortsatte krav til drikkevandets kvalitet.
Enkeltindvindere
der indvinder vand til 2 eller flere forbrugere, hvor der kan være en eller flere udlejede beboelser, er nu på vej til at få tilsendt overvågningsprogrammer fra deres kommuner.
Det kan være forskelligt, om det er 3-årige eller 5-årige programmer. Der kræves såkaldte A og B prøver.
A prøven kan populært sagt sammenlignes med ”Forenklet kontrol” men med lidt ændrede parametre.
B prøven er meget omfattende med undersøgelse for omkring 40 grundstoffer og pesticider.
De nærmere beskrivelser og liste over parametrene fremgår af bilag 4 og 5 i Bek. 1068.
B prøven er meget omkostningstung og kan være forskellig for de enkelte laboratorier, så der må opfordres til at indhente tilbud.
Eksempel 1:
To naboer har fælles vandforsyning fra en brønd/boring beliggende på den ene ejendom. Ejeren af naboejendommen lejer sin beboelse ud i en periode på grund af arbejde i udlandet. Det medfører nu det meget økonomisk belastende overvågningsprogram!
Eksempel 2:
Fire ejendomme, der udelukkende bebos af ejere, har fælles vandforsyning. Ejeren af ejendommen, hvor brønd/boring er beliggende, får fremsendt krav om det store overvågningsprogram med den begrundelse, at hans levering af vand er kommercielt. Det er næsten aldrig tilfældet, idet man som oftest er fælles om udgifterne til driften.
I de sager, vi har fået henvendelse om, anbefaler vi, at man udfærdiger vedtægter og dermed bliver et ikke alment vandværk med forenklet kontrol hvert 5. år.
Foreningen kan bidrage med eksempler på vedtægter.
Eksempel 3:
En landbrugsejendom udlejer til opstaldning af rideheste. Ejerne af hestene kommer på ejendommen for at passe og benytte hestene. Under opholdet har de adgang til et toilet med en håndvask. Kommunen kræver her det store overvågningsprogram.
Foreningen har her anbefalet, at man forsyner vandhanen ved håndvasken med et skilt om, at det ikke må anvendes til drikkevand, og at der opsættes en automat i lokalet med drikkevarer. Det har kommunen afvist, og sagen er derfor indklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
En helt ny afgørelse i en Fynsk Kommune. Det drejer sig om en plads med offentlig adgang med egen brønd, lokale med toilet og håndvask, og hvor kommunen har afgjort, at såfremt vandhanen er forsynet med skilt om, at vandet ikke må anvendes til drikkevand, skal der med henvisning til Bek. 1068 ikke fremover fremsendes analyseresultater til kommunen.
Eksempel 4:
En ejer er samboende med sin lejer. De har fælles husholdning og er dermed fælles om madlavning og alle andre huslige pligter og udgifter til opretholdelse af boligen.
Kommunens forvaltningsmedarbejder gør her gældende, at der er tale om udlejning med kommerciel aktivitet !!
Efter indsendt klage har kommunen trukket tilbage, at der er tale om kommerciel aktivitet, og sagen er dermed lukket.
Eksempel 5:
Ejeren har udlejet en fritliggende beboelse (tidligere aftægtsbolig) med egen brønd/boring. Kommunen forlanger det store overvågningsprogram på grund af udleje.
Vi foreslår her, at man udfærdiger et tillæg til lejekontrakten, hvor lejeren får overdraget ansvaret for det daglige tilsyn og drift.
Det er lovens intention, at enkeltindvindere er fritaget for at fremsende analyseresultater med den begrundelse, at de selv har ansvaret for at passe deres indvinding.
Vi har en afgørelse i Aarhus Kommune, som godkender en sådan ordning. Her er skriftligt meddelt, at der ikke fremover skal fremsendes analyseresultater.
Eksempel 6:
Ejeren af en større landbrugsbedrift har tilkøbt tre landbrugsejendomme med egne vandforsyninger og udlejer nu tre stuehuse. Kommunen forlanger her det store overvågningsprogram for hvert af de tre beboelser med en udgift for den krævede 5-årige periode på omkring 90.000 kr.
Det her forhold synes at kunne berøre mange henset til den igangværende og fremtidige strukturudvikling i landbruget.
Det kan medføre mindre lyst til at udleje og derved mindske bosætning på landet.
De pågældende, som har meldt sig ind som medlemmer af vor forening, bør også stille krav om, at deres landbrugsorganisation involveres og påtager sig sådanne sager for deres medlemmer.
I eksemplerne ses tydeligt, at visse forvaltningsmedarbejdere udnytter de ”muligheder” der er for at forlange et udvidet overvågningsprogram, som gør livet besværligt og omkostningstungt for private enkeltforsyninger. Vi har ikke set eksempler på, at kravene er sundhedsmæssigt konkret begrundet.
Der er heller ikke et rimeligt forhold i, at ikke-almene vandværker med op til og med 9 forbrugere kun skal aflevere en Forenklet kontrol hvert 5. år, sammenlignet med, at en privat vandforsyningsejer kan pålægges det helt store overvågningsprogram, bare fordi der er tilknyttet en lejer eller udlejningsejendom.
Kommunerne har selv mulighed for at vurdere, hvorvidt der er tale om kommerciel anvendelse, og kommunerne kan også udøve en afbalanceret skønsmæssig risikovurdering, jf. § 7 stk. 7, som ligger inden for rammerne af kommunernes tillagte kommunalfuldmagt.
Bestyrelsen vil aktivt følge udviklingen, herunder afgørelser af allerede indsendte klager, der kan fastlægge den retslige praksis i den nye bekendtgørelse, og holde foreningens medlemmer orienteret i Nyhedsbrevet eller ved telefoniske henvendelser.