Mange private brønd- og boringsejere i Vejen Kommune vil sikkert huske kommunens planer om at ville tvangsnedlægge henved 2100 indvindinger inden 2017.

Jysk Landbrug og Dansk Brøndejerforening arrangerede i fællesskab et offentligt møde den 30. juni 2010 på Markedsrestauranten i Brørup med tæt på 350 deltagere. Under mødet blev det dokumenteret, at kommunens vandforsyningsplan ikke overholdt Vandforsyningsloven.

Kommunen måtte efter mødet trække sine krav om tvangsnedlæggelse i 2017 og meldte i stedet ud i artikel i Jydske Vestkysten den 17. oktober 2010, at nedlæggelse ville blive et krav efter 20 år.

Vi gjorde i den forbindelse igen opmærksom på, at Vejen Kommunes vandforsyningsplan ikke følger loven, og at ”Vandet kan flyde frit fra private boringer – også efter 20 år” – såfremt den nuværende Vandforsyningslov ikke bliver ændret.

Nu forsøger kommunen at gennemføre sin ikke lovmedholdelige plan.

Vi kan gennem nogle af vore medlemmer konstatere, at Vejen Kommune sender chokerende meddelelser ud til brønd- og boringsejere, at deres vandforsyningsanlæg skal lukkes i 2030 til trods for, at vandet overholder alle bekendtgørelsens krav til drikkevand. Kommunen postulerer igen tvangsnedlæggelse ved at skrive: ”Der vil ikke blive givet indvindingstilladelser til private efter 2030”

Det forekommer desuden at være meget formynderisk fra kommunens side at skrive, citat: ”Derfor vil vi anbefale, at du overvejer om du skal investere større summer i din private vandforsyning”.

Under mødet på Markedsrestauranten i 2010 blev der redegjort for den lovgivning, der gælder for private brønd- og boringsejere og som var ved at blive trådt under fode i Vejen Kommune.

• En kommunal vandforsyningsplan er alene en plan for, hvordan en kommune i en fremtidig periode ønsker at administrere. En vandforsyningsplan udgør således ikke et selvstændigt retsgrundlag. Kommunen skal træffe sine afgørelser efter den gældende landsdækkende lovgivning.
• I 1980-loven blev der givet 30-årige indvindingstilladelser, som dermed udløb den 1. april 2010, men By- og Landskabsstyrelsen udsendte skrivelse af 26. marts 2009 til alle kommuner, hvoraf fremgår:

”Rettigheden til at indvinde grundvand fra egen grund til brug i husholdningen er meget gammel og fremgår i dag af vandforsyningslovens § 18, stk. 2”

”Da vandindvindinger, som er omfattet af § 18, stk. 2 ikke er omfattet af tidsbegrænsningen skal de respektive grundejere dermed heller ikke have meddelt ny vandindvindingstilladelse senest 1. april 2010.”

• Når det drejer sig om indvinding af vand ud over til husholdningsbrug, kan den enkelte henholde sig til vandforsyningslovens § 22 stk. 2, citat, den fulde tekst:

”Når en vandindvindingstilladelse bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal en ny tilladelse meddeles i det omfang, der fortsat er behov for vandindvinding.”

Det synes bemærkelsesværdigt, at kommunens forvaltningsmedarbejdere ikke har kendskab til Loven og Skrivelsen fra By- og Landskabsstyrelsen af 26. marts 2009, der tydeligt gør rede for forholdene omkring fornyelse af indvindingstilladelser.

Og det er meget beklemmende, at det tilsyneladende er de almene vandværker, der skal bestemme, hvad der skal stå i kommunens vandforsyningsplan, og det er beskæmmende, at kommunen betragter sin vandforsyningsplan som en lov.

Der har været en del debat i Jydske Vestkysten, hvoraf det fremgår, at den politiske debat går på, hvad der er ”rimeligt” – mere end hvad der er lovmedholdeligt, og ikke mindst på at sikre de almene vandværker monopol på levering af vand.

Med baggrund i By- og Landskabsstyrelsens skrivelse af 26. marts 2009 til alle kommuner om rettigheden til at indvinde vand fra egen grund samt forholdene omkring fornyelse af indvindingstilladelser har vi arbejdet på at få svar på følgende:

Hvordan skal Lovens § 18 stk. 2 og § 22 stk. 2 sikre borgerne i Vejen Kommune ret til indvinding på egen grund?

Og vi har ønsket en udlægning af Loven i lighed med de af Styrelsen udsendte vejledninger til love på området senest nu Bek. 1147 af 24/10/2017.

Den 5. januar 2018 modtog vi ”Vejledende udtalelse om vandforsyningslovens § 18, stk. 2, og § 22, stk. 2, om indvinding af vand fra private brønde og boringer” Heraf fremgår, at en kommune ikke umiddelbart kan beslutte, at der ikke vil blive givet nye indvindingstilladelser efter 2030.

 I henhold til Miljøstyrelsens svar kan en kommune ikke blot i en vandforsyningsplan beslutte og fastsætte et ophør af rettigheden til fortsat indvinding fra egne boringer og brønde. Det kræver en helt konkret vurdering for hver enkelt indvinding og vil af den enkelte kunne indbringes for klagenævnet. 

 De almene vandværker er jf. Jydske Vestkysten i fuld gang med at lægge nye vandledninger ud. Der er dog tilsyneladende kræfter indenfor de kommunale mure, som er i gang med at få stoppet dette vanvittige ”projekt”.

Der anlægges en ”rimelighedsbetragtning” i forvaltningens forsvar for kommunens plan, som i den politiske debat i en vis udstrækning følges op af politikere.

Man kan med rette spørge: ”Rimelighed over for hvem”. Er det i virkeligheden kommunens forvaltning, der ønsker at give vandværkerne mulighed for at gennemføre sin plan om kollektivisering og derved give vandværkerne monopol på levering af vand.

De berørte borgere med private enkeltindinger vil næppe betragte det som rimeligt, at de skal sløjfe deres velfungerende brønde eller boringer for at blive koblet på vandværk med dårlig vandkvalitet til følge på grund af vandets opholdstid i de lange ledningsforløb – og tilmed selv betale i tusindvis af kroner for det.

Efter det oplyste i 2010 drejede det sig om ca. 2.100 private indvindinger i Vejen Kommune, og med en gennemsnitlig husstand på 3 – 4 personer bliver henved 7.000 personer berørt.

Der må være et flertal af politikere i Vejen Kommune, der kan ændre kommunens plan og i stedet følge vandforsyningslovens intention om decentral vandforsyning ved ikke at udlægge lange ledningsforløb til ejendomme i landområderne.