Vandprøver

8 marts, 2026

Hvor ofte skal du tage vandprøver af din private vandforsyning?

Hvis du har din egen private vandboring, er det vigtigt at sikre, at vandet altid er rent og sundt at drikke. Der er ikke krav om vandprøver fra vandforsyningsanlæg, der i gennemsnit leverer mindre end 10 mdrikkevand om dagen til én husstand uden kommerciel eller offentlig aktivitet*. Myndighederne anbefaler dog, at du får taget en drikkevandsprøve hvert sjette år. 

I Drikkevandsbekendtgørelsen (under “Lovgivning”) kan du bl.a. læse om kravene til vandkvalitet og vandprøver.

Hvis man leverer vand til mere end en husstand uden kommerciel eller offentlig aktivitet* skal man blot foretage Forenklet Kontrol – se Bilag 3 i Drikkevandsbekendtgørelsen.

Ved større ændringer – f.eks. reparationer på anlægget, mistanke om forurening eller ændret smag/lugt – bør der tages en ekstra prøve.

At følge disse retningslinjer giver dig tryghed i hverdagen og sikrer, at dit vand forbliver en pålidelig ressource.

 

*kommerciel eller offentlig aktivitet er defineret som:  Institutioner, hospitaler, restauranter, hoteller, forlystelsesetablissementer m.v.  Det har dog vist sig at “m.v.” i nogle tilfælde får en anden betydning, end oprindelig tiltænkt.  

Login

Brugernavn / e-mail
Kodeord

Databeskyttelse

Følgende medlemsoplysninger opbevares af foreningen: Navn, adresse, medlemsnummer, e-mail og telefonnummer, samt evt. yderligere oplysninger på indmeldelsesblanketten. Oplysningerne vil udelukkende blive brugt til administration af foreningen og vi passer naturligvis på jeres data, som vi plejer. Alle oplysninger bliver slettet, senest et år efter udmelding. Man kan til enhver tid meddele, at man ønsker sine data slettet. Hvis du ønsker at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, kan du kontakte os pr. telefon eller på mail: kasserer@db-forening.dk

Andre oplysninger kan fremkomme, når vi hjælper medlemmerne i forskellige sammenhænge. Det kan fx være breve til og fra myndigheder. Her opbevarer vi dokumenter til brug for fremtidige forespørgsler til gavn for andre medlemmer. Vi videregiver ikke oplysninger om navngivne personer, uden at have fået accept fra disse.