Myndighederne overfortolker loven ved krav om A og B prøver

21 februar, 2024

Europarådets ”Direktiv 2020/2184 af 16. december 2020 foreskriver, at indvinding af vand under 10 m3 pr. dag ikke er underlagt krav om A og B parametre (antal prøver pr. år 0).

Rådsdirektivets afbureaukratisering blev ikke til fulde indskrevet i Drikkevandsbekendtgørelsen, der trådte i kraft i oktober 2017.

Der er i bekendtgørelsens § 1 beskrevet, hvor de udvidede analysekrav gælder, og man har tilføjet kommerciel drift og offentlig aktivitet, uden at det er nærmere defineret.

Til forståelse af, hvor A og B prøver skal gælde er i § 1 stk. 4 listet: Institutioner, restauranter, hospitaler, hoteller, forlystelsesetablissementer m.v.

Personale i Styrelse, Kommuner og Klagenævn har efterfølgende tolket videre på m.v. og har tilført en række tilfælde, hvor man har ment, at der også kan stilles krav om A og B prøver – herunder for udlejningsejendomme og plejefamilier.

Bestyrelsen er i besiddelse af en afgørelse, hvor Politiets juridiske afdeling ved et kommunalt krav om A og B prøver ved en plejefamilie har afvist politianmeldelsen for værende uden hjemmel.

Vi er endvidere i besiddelse af en klagenævnsafgørelse, hvor nævnet med lægmandsdeltagelse har afvist en kommunes krav om A og B prøver med henvisning til kommerciel og offentlig aktivitet –  trods en ikke ubetydelig indtjening og betydelig offentlig adgang.

Login

Brugernavn / e-mail
Kodeord

Databeskyttelse

Følgende medlemsoplysninger opbevares af foreningen: Navn, adresse, medlemsnummer, e-mail og telefonnummer, samt evt. yderligere oplysninger på indmeldelsesblanketten. Oplysningerne vil udelukkende blive brugt til administration af foreningen og vi passer naturligvis på jeres data, som vi plejer. Alle oplysninger bliver slettet, senest et år efter udmelding. Man kan til enhver tid meddele, at man ønsker sine data slettet. Hvis du ønsker at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, kan du kontakte os pr. telefon eller på mail: kasserer@db-forening.dk

Andre oplysninger kan fremkomme, når vi hjælper medlemmerne i forskellige sammenhænge. Det kan fx være breve til og fra myndigheder. Her opbevarer vi dokumenter til brug for fremtidige forespørgsler til gavn for andre medlemmer. Vi videregiver ikke oplysninger om navngivne personer, uden at have fået accept fra disse.