Voldsomme adfærdsproblemer hos malkekvæg på Sjælland
På et Sjællandsk landbrug med malkekøer og opdræt var der gennem længere tid store problemer med faldende dyrevelfærd og mistrivsel til følge i staldene. Det kunne konstateres ved, at køerne vægrede sig ved at gå ind i malkerobot, mindre foderoptagelse og et unormalt opholdsmønster i løsdriftsstalden. Der konstateredes endvidere en unormal drikkeadfærd, som bragte ejeren på sporet af, at problemerne kunne skyldes strømpåvirkning af vandet.
”Det Sundhedsvidenskabelige Universitet” – Landbohøjskolen, Universitetshospitalet for store husdyr fattede interesse for problemet og foretog nogle meget interessante test, som bringes her:
KØBENHAVNS UNIVERS ITET
D E T SUNDH E D S V IDE NS KAB E L I GE FA K UL T E T
Afprøvning af vand fra to forskellige kilder til køer på
Universitetshopitalet for store husdyr
20 SEPTEMBER 2018
Uge 37
Vi har nu prøvet at tilbyde dit vand til vores undervisnings Jersey køer, over
2 dage i tidsrummet 9.00 til 12.00.
Resultatet var meget det samme begge dage: 2 køer ville slet ikke røre vandet
selv om de var tørstige – da de efter 3 timer fik tilbudt vores eget vand i en
lignende spand, drak de næsten 20 L. De to andre køer stod og drak af
vandet som katte – med at stikke tungen i og forsøge at få vand på den
måde, de drak også næsten 20 L vand, da de fik tilbudt vores eget vand. Så
overordnet set – er der noget ved dit vand, der gør, at køerne ikke vil have
det og opfører sig mærkeligt.
Vi prøvede også:
Derudover har de studerende lavet en “blind test” med to spande vand (en
med dit vand og en med vores vand), hvor de stikker deres hænder i begge
og kan udpege, hvilken spand der er dit vand i – de synes det føles
anderledes og ligesom “summer” i fingrene.
Vi har også prøvet at drikke af dit vand og det føles mærkeligt i munden,
især på tungen.
Uge 38:
Vi har i denne uge prøvet 18/9 og 19/9 at tilbyde vores 4 Jersey køer vand
fra Ørslev vandværk fra kl. 8 til kl. 12.00. 3 af køerne drikker af vandet helt
normalt – suger det ind – lige som de skal. Den sidste ville ikke drikke i
vores forsøgsperiode, men havde efter en time mere (ca. kl. 13.00) drukket
over halvdelen af spanden helt normalt.
Med venlig hilsen
Nynne Capion,
Lektor og dyrlæge
Institut for Klinisk Veterinærmedicin
Det Sundhedsvidenskabelige fakultet
Københavns Universitet
Ejeren anmeldte ”Forurening med strøm fra ukendt skadevolder” til kommunen, som viste stor opbakning til at søge problemet løst og kvitterede med en klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Der blev indsendt en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, ”Nævnet i den læge sammensætning” som består af lægfolk, (politikere og dommere) – og ikke embedsfolk i Nævnet.
Sagen blev ikke behandlet i ”Nævnet i den læge sammensætning”, som der ellers var blevet udtrykt ønske om, men alene af formanden på Nævnets vegne. Det fremgår af kendelsen:
Miljøbeskyttelseslovens forureningsbegreb omfatter ikke stråling, lys, elektromagnetiske felter og lignende.
Vi mener, at både Slagelse Kommune og Miljø- og Fødevareklagenævnet skulle have vurderet og have afgjort forholdet efter Miljøskadeloven og ikke Miljøbeskyttelsesloven. (Læs begge love ved opslag og klik på foreningens hjemmeside).
Der er nu desværre sket det, at vort medlem, gårdejeren af økonomiske grunde har måttet opgive sin gård og som konsekvens heraf har erklæret sig selv konkurs.
Der har været bragt artikler om sagen i Sjællandske Medier og ved flere artikler i bladet ”Ingeniøren”.
Naboer til gården har konstateret de samme problemer, hvor manden, som er elektroingeniør med job på DTU, har påvist, at der kan måles elektriske signaler i vandet fra hanen, mens og det vand, som er hentet på flaske i en butik er neutral. Eksempelvis mærker familien snurren i læberne i 20 minutter efter tandbørstning.
De skriftlige udtalelser fra Slagelse Kommune og fra ”Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet” viser, at vandet i gårdens bygninger har en skadelig effekt på gårdens malkekøer.
Gårdejeren har med henvisning til disse myndigheders dokumentation rettet forespørgsel til Slagelse Kommune med anmodning om undersøgelse af, hvorvidt vandet på gården, der ligeledes er drikkevand i husholdningen, kan have en lignende skadevirkning for hans familie (2 vokse og 3 børn).
Slagelse Kommune har meddelt, at vandet fra det almene vandværk overholder alle kravværdier for alle de parametre, der måles for i Danmark. Endvidere har kommunen meddelt, at man ikke råder over tilstrækkelig faglig kompetence.
Kommunen har derfor videresendt gårdejerens spørgsmål til ”Styrelsen for Patientsikkerhed”.
Det bliver interessant at følge, om ”Styrelsen for Patientsikkerhed” iværksætter en undersøgelse til sikker konstatering af vandets tilsyneladende ændrede sammensætning/forvandling på strækningen på de 1,2 km fra vandværket til gården – vel at mærke på et fagligt sikkert videnskabeligt grundlag – eller om man alene vil svare ved at ”skrive sig ud af det”.
Vi modtager fortsat oplysninger fra medlemmer og nye medlemmer med store svine- og kvægbesætninger med tilsvarende problemer, hvoraf skal nævnes et par eksempler:
Et stort landbrug på Fyn med 350 malkekøer. De nuværende ejere købte gården for 2½ år siden, efter at den tidligere ejer var gået konkurs. Ejerne konstaterede i løbet af det næste halve år, at køerne i perioder ikke ville gå ind i gårdens 5 malkerobotter.
Trods gentagne faglige forsøg på afhjælpning ved servicering af malkerobotterne og ved en såkaldt ”udligning” i løsdriftsstaldens bygningsdele – den seneste til mere end 50.000 kr. – lykkedes det ikke at ændre forholdet.
Det tvang dem til at skrotte de 5 malkerobotter og malke på mere traditionel vis. Problemerne er imidlertid absolut ikke løst.
I perioder vil køerne ikke drikke af vandet eller drikker for lidt i løsdriftsstaldens drikkekar, og der ses en sammenstimlen hen til dele af stalden.
De nuværende ejere ser nu tydeligt, hvilke problemer den forrige ejer har haft. Udfordringer som de nu selv kæmper med, hvilket også for dem giver store økonomiske problemer. Tanken om ophør har meldt sig.
NB: Der ligger 5 store vindmøller i en afstand til gården på ca. 1000 meter.
Et stort landbrug i Nordvestjylland med 260 malkekøer. Ejeren har også her ladet foretage de såkaldte ”udligninger” (sammensvejsning af alle bygningsdele), som synes at have en meget begrænset effekt.
Der ses periodiske problemer med malkerobotter og især en sammenstimlen, hvor køerne i perioder ikke vil opholde sig i dele af løsdriftsstalden.
Gården aftager vand fra et alment vandværk, men der er ikke undersøgt for, hvorvidt det kan være vandet, der fører vagabonderende strøm frem til stalden.