CCF20062016_2

Grænseværdier for pesticider i drikkevand

Af Nina Svanborg, toksikolog og dyrlæge

Pesticidrester i drikkevandet – er det farligt?

Man hører af og til at embedslægen har lukket en offentlig vandforsyning på grund af forurening med pesticider. Private brønde og boringer undersøges normalt ikke for pesticider. Men når du har egen vandforsyning spekulerer du vel af og til over, om der er pesticider i vandet og om det er farligt at drikke?

Alt er giftigt! Man kan faktisk dø af at drikke 5-10 l rent vand hurtigt!

Hvis en vandforsyning lukkes pga. et pesticidindhold over den fastsatte grænseværdi, vil der yderst sjældent være en sundhedsfare. Den højst tilladte mængde (grænseværdien) er nemlig sat politisk, ikke videnskabeligt.  Der ligger således ikke en vurdering af sundhedsfaren bag grænseværdien. Men avisoverskrifterne udmaler gerne hvilken fare det pågældende pesticid kan udgøre i høje doser. De skriver ikke, om det er farligt i den mængde der er fundet (det ville næppe sælge mange aviser).

Da grænseværdien i direktiv 98/83/EU – Drikkevandsdirektivet – blev fastlagt, var 0,1 mikrogram pr. liter den mindste mængde pesticid man var i stand til at måle. De fleste andre kemikalier har højere grænseværdier…..

Danmark er et af de få lande i verden der (næsten) ikke bruger overfladevand til drikkebrug. Derfor kan vi tillade os at stille meget store krav til vores drikkevand. I Danmark (og i EU) er grænseværdien for pesticider i drikkevand 0,1 mikrogram pr. liter vand. Det svarer til at 137 personer skal drikke hver 2 liter vand dagligt i 100 år, for tilsammen at indtage blot et gram. Spørgsmålet er, om pesticider i så små mængder er sundhedsskadelige?

Fra Miljøstyrelsens Miljø-Tema nr. 21, hvor der om 0,1 mg/l skrives: ”Det svarer til, at der højst må være et gram stof i 10.000 kubikmeter vand. En mængde, der svarer til et gram i en swimmingpool med 4 meters dybde og en overflade på 25 x 100 meter.”

Pesticider er blandt de kemiske forbindelser vi ved allermest om – der er meget høje krav til undersøgelser af pesticider. Derfor ved vi mere om pesticider, end vi gør om de fleste lægemidler. Og det er lettere at få godkendt et lægemiddel, der har en uønsket – måske alvorlig – bivirkning (se blot diverse indlægssedler), end det er at få godkendt et pesticid der måske – selv i meget høje mængder – har en ubetydelig utilsigtet virkning…. Alligevel går vi og tror, at pesticider er meget farlige.

At noget forekommer naturligt betyder ikke, at det er ufarligt. En almindeligt forekommende bakterie, botulismebakterien, laver det allermest giftige stof vi kender. Det er mere end 100.000 gange så giftigt, som de mest giftige pesticider. Bakteriens gift kan forårsage dødelig pølseforgiftning og bruges (under navnet Botox og i meget små mængder!) til at udglatte rynker.

Så hvad er ”farligt”? Alt er giftigt – det er bare et spørgsmål om mængden. Farlighed fortæller hvad noget kan forårsage, hvis dosis er høj nok. Til at få denne viden bruger man dyreforsøg og eksisterende viden om mennesker, der har indtaget eller arbejdet med det stof man ønsker at undersøge.

Når man ved hvor farligt et stof er og hvor stor en mængde mennesker udsættes for, laves en risikovurdering:

Den mængde af stoffet, som ikke giver nogen målelig effekt i forsøgsdyr, divideres med usikkerhedsfaktorer mellem 2 og 1000.  Den derved fremkomne værdi regnes for sikker dosis. Denne kan f.eks. være 100 gange mindre end den dosis der ikke har givet nogen effekt i dyreforsøg. Ved risikovurderingen sammenligner man sikker dosis med den mængde af stoffet som folk kan blive udsat for.

Pesticider undersøges bl.a. for om de er kræftfremkaldende og om der er risiko for skader på forplantning og arveanlæg.

Når man laver risikovurdering af pesticider er man meget forsigtig og bruger høje usikkerhedsfaktorer (100-1000). For lægemidler accepteres meget lave faktorer: For nogle lægemidler kan en fordobling af dosis give dødelig udgang, hvor, for nogle pesticider, vil 1000 ganges overskridelse af ”sikker dosis” end ikke mærkes.

Det er mange år siden nikotin blev forbudt som pesticid, fordi det var for giftigt!

Det kan undre, hvorfor forskellige kemikalier opfattes så forskelligt? En årsag er, at vi anser lægemidler for livsvigtige for mennesker, og derfor kan og må tolerere bivirkninger. En anden er, at pesticider godkendes af Miljømyndighederne, hvorimod lægemidler, og f.eks. nydelsesmidler, godkendes af Sundhedsmyndighederne.

Så hvis vi forestiller os, at Miljømyndighederne skulle vurdere stoffer, der normalt vurderes af Sundhedsmyndighederne kunne det se sådan ud:

De færreste lægemidler kan godkendes. De vil være for giftige!

Der vil være totalforbud mod alkohol, fordi man ikke kan sætte en nedre grænse for fosterskader.

Det vil kun være tilladt at ryge to cigaretter – om året!

Årlige dødstal i Danmark som følge af:

Rygning:                                                       14.000

Alkohol:                                                           7.500

Lægemidler:                                                  5.000 

Pesticider (selvmord/ulykker):                        4

Og hvis vi halverer saltforbruget i Danmark, vil 2.500 færre dø af blodpropper.

Så når du skal vurdere og prioritere familiens sundhed, er det måske ikke eventuelle pesticidrester i din brønd, du skal bekymre dig mest over!