Vort medlem søgte kommunen om tilladelse til at frakoble vandforsyning fra en naboejendom (nabotilslutning) og tilkobling til ejendommens egen drikkevandsbrønd, der allerede havde en lang godkendt indvindingstilladelse fra Odense Kommune.

Kommunens sagsbehandler fjernede straks nævnte indvindingstilladelse med den begrundelse, at ejendommen ikke måtte have to forsyninger. Kommentar: Det havde vort medlem heller ikke søgt om, men derimod nævnte frakobling og omlægning.

Der forestod en længere kommunal sagsbehandling med kommunale krav som vanskeligt kunne efterkommes, og en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet gav delvist medhold og sendte sagen til genbehandling i kommunen.

I forløbet gav kommunen påbud om sløjfning af ejendommens egen brønd i henhold til Vandforsyningslovens § 36 som værende overflødig. Et påbud efter § 36 er undtaget klageadgang.

Vort medlem indså, at han måtte opgive den ønskede omlægning på grund af sagsbehandlerens ”modstand” ved stillede krav, der ikke ville kunne indfries.

Han meddelte derfor i stedet kommunen, at når han ikke kunne beholde den oprindelige indvindingstilladelse til ejendommens brønd, ville han i stedet beholde brønden som en ”grøn løsning” ved anvendelse af vandet til opvarmning af ejendommens bolig (vand til vand) i stedet for nedlæggelse af jordslanger (jordvarmeanlæg).

En løsning der vinder udbredelse og gives tilladelse til i andre kommuner.

Kommunens sagsbehandler stillede omfattende krav til et sådant anlæg og til formulering af ansøgningen. Det blev søgt efterkommet ved projektbeskrivelse fra ekstern leverandør mv., men uden at kommunen foretog konkret sagsbehandling.

Kommunen trak ikke påbudskravet om sløjfning af brønden, men indgav i stedet politianmeldelse.

Fyns Politis anklager i sagen blev ved gentagne skriftlige henvendelser gjort opmærksom på, at vort medlems ansøgning ikke var færdigbehandlet hos kommunen.

Det fremgik klart i disse skriftlige henvendelser, at han anmodede politiet om, at det berammede retsmøde måtte aflyses eller udsættes.

Et retsmøde med krav om tvangsbøder med krav om sløjfning ville fratage ham muligheden for at få sin ansøgning behandlet til enten en tilladelse eller et afslag. En afgørelse, der kunne blive afprøvet ved klagenævnet, jf. henvisning til borgernes retsstilling i Forvaltningsloven og udtalelser fra Ombudsmanden.

Retssagen blev gennemført den 10. januar 2023 med afgørelse om bøde og tvangsbøder.

Dagen efter – den 11. januar – meddelte Odense Kommune ved ny sagsbehandler, at ansøgningen var under behandling.

Såfremt vort medlem skal efterkomme Rettens dom med krav om sløjfning – og det skal en borger – så vil han uretmæssigt have fået frataget muligheden for at bevare ejendommens brønd til den ønskede ”grønne løsning” og være frataget sin borgerlige retsstilling.

Efter en klage til Politidirektøren over sagens anklager for ikke at have foretaget aflysning af retsmødet blev klagen behandlet af Advokaturchefen, som afviste og henviste til Statsadvokaten.

Der ligger nu en klage hos Statsadvokaten over Politiets afgørelse.

 Samtidig fortsætter sagsbehandlingen af ansøgningen om at bruge brønden til varmeanlæg, hvilket Odense Kommune nu har givet afslag på. Kommunen bruger den lette løsning blot at give afslag og ikke, som andre kommuner, at opstille kriterier i forbindelse med en eventuel godkendelse.

Kommunens afgørelse er påklaget til Natur og Fødevareklagenævnet.

Der ligger nu to uafklarede klagesager. Til trods herfor forsøger både Gældsstyrelsen og Politiets Administrative Center at opkræve de tildelte tvangsbøder, indtil brønden er lukket. Det har kostet mange henvendelser at få de opkrævende myndigheder til at forstå, at tvangsbøderne nødvendigvis må stilles i bero. Det kunne jo være, vort medlem vinder sagen i klagenævnet, og hvordan får man så en brønd tømt igen for opfyldning?

Kommentar: Det kan selv yngste kontorelev forstå og forventes også af andre.

Fortsættelse følger …