Individuel vurdering og klageadgang
Vejen Kommunes forsøg på kollektiv nedlæggelse af de private indvindinger, som det fremgår af vandforsyningsplanen, er underkendt i advokatundersøgelsen, hvor det fremhæves, at det kun kan ske efter reglerne i § 29 stk. 3 med en konkret vurdering baseret på den enkelte ejers egne forhold.

§ 29 stk. 3 kan ikke omhandle en hel kommune. Advokaterne konkluderer rigtigt, at § 29 stk. 3 omhandler en ejendoms forhold – altså et mindre område.

I Kommunens notat fremgår ganske rigtigt flere steder, at der skal foretages en individuel vurdering, men her udelukkende baseret på, om ejendommen ligger inden for et vandværks naturlige forsyningsområde, hvilket er en misforståelse af begrebet. Kommunen skriver: ”Vandets kvalitet skal således ikke tages i betragtning i den konkrete, individuelle vurdering af den enkelte ejendom”. Det er en klar omgåelse af ”Individuel vurdering”

Notatet giver desuden anledning til forvaltningsmæssig forskelsbehandling ved anvendelse af ordet ”kan” i afsnittet om, at beboelsen på en landbrugsejendom med egen indvinding til erhvervsformål ”kan blive pålagt at skulle tilsluttes vandværk med den private del af husholdningen” Kommunen/forvaltningen kan ved denne formulering komme nær en usaglig afgørelse med forskelsbehandling.

Tvang
Vandforsyningsplanen og nu også kommunens notat indeholder tvangstilslutning til vandværkets ledning inden for en afstand af 30 meter. Kommunen følger ikke her Advokaternes udtalelser, som til det spørgsmål bruger ordet ”tilstræbe”, og det er ikke tvang.

Overordnet planlægning
§ 1 og § 2 er møntet på de almene vandværkers indvindingsstruktur ved store bysamfund og ved konstateret mangel på vandressourcer, herunder tilstrækkelig vand i søer, åer og andre vandløb. Sådanne forhold er ikke til stede i Vejen Kommune.

Vandværkernes udlægning af forsynings- og stikledninger
I notatet oplyses, at man har overladt til vandværkernes bestyrelser at beslutte udlægning og placering af forsynings- og stikledninger, og at man derefter sikrer vandværkernes økonomi ved brug af den kommunale myndighed til med tvang at nedlægge og tilslutte velfungerende indvindinger.

Forskelsbehandling af borgere under de samme forhold

Kommunen vil tvinge boringsejere tilslutning inden for en ”teknisk” udmålt afstand på 30 meter.
Eksempel: Naboen/boringsejeren længere nede ad vejen har 31 meter hen til rørindføringen i huset. De har begge de samme væsentlige forhold (egen vandforsyning af god kvalitet). En myndigheds forskelsbehandling er ulovlig, hvilket fremgår af alle forvaltningsmæssige grundsætninger i dansk lovgivning, citat:

Det følger af den forvaltningsmæssige grundsætning, at hvis de væsentlige forhold i en sag er ens, skal sagerne behandles lige i retlig henseende. Myndighederne må således ikke foretage usaglig forskelsbehandling.

Forvaltning efter planens 30-meterregel suppleret med kommunens Notat vil føre til retsstridig forskelsbehandling.

Kommunen kan lovligt beslutte!
I Notatet skrives: ”kommunen kan lovligt beslutte”. Det kan være en vildledende påstand, når det ikke underbygges med henvisninger til afgørelser i klagenævn eller retslige afgørelser.

Politikerne har gjort et skøn til en regel.
Vejen kommune sætter ”Skøn under regel”.  Politikerne har her skønnet (og besluttet) at gøre tilslutningspligt til en regel – i stedet for at anvende loven med individuel vurdering for de enkelte. Se her også advokaternes vurdering.

At gøre et skøn til en regel er forvaltningsmæssigt ulovligt.

 Vandforsyningsplanen
Kommunens notat ændrer ikke på de påviste manglende og fejlagtige tekster i planen:

1. Det fremgår af planen side 20, at den fremtidige vandforsyning bygger på de almene vandværker. Det er vildledning.
2. Bekendtgørelsen af 27/10-2017om ophør af kontrol med enkeltforsyninger og Drikkevandbekendtgørelsens § 1, stk. 5, om kommunens pligt til at oplyse den bestemmelse for borgerne er ikke medtaget i planen, Det er vildledning, Boringsejere kan alene forholde sig til planens tekst på side 9 og 10.
3. Planen indeholder oplysning om, at boringsejere beliggende uden for kommunens besluttede ”vandforsyningsområde” ikke skal have en indvindingstilladelse, jf. Vandforsyningslovens § 18, stk. 2. Sammenholdt med den fremtidige forsyningsstruktur side 20 vil det være vildledende.
4. Planen indeholder ikke oplysning om, at hvis kommunen vil tvangsnedlægge en privat enkeltforsyning efter § 29, stk. 3 vil ejeren kunne søge erstatning for ekspropriation efter § 30.

Hele vandforsyningsplanens konstruktion med den tvangsbestemte ”30-meterreglen” er af en så tvivlsom karakter, at det sammen med de fremførte forhold og punkter må begrunde, at planen skrives om, politisk behandles og ud i ny høring.

/ Dansk Brøndejerforening