Afgørelsen er truffet af ”Nævnets læge afdeling” = med politisk udpegede lægmandspersoner, og kan derfor betragtes som principiel og kan danne grundlag for fremtidige afgørelser.

Kort beskrivelse.

Ejendommen med egen boring er en landbrugsejendom med staldbygninger. Stalden har siden 2011 været anvendt som hestepension/ridecenter for syv heste og deres ryttere. Ryttere og gæster benytter et gæstetoilet i privatboligen.

Odense Kommune varslede påbud om krav af et 3-årigt overvågningsprogram, der indeholder de såkaldte A og B prøver. Der blev gjort indsigelse mod varslet herunder, at det ville medføre en gennemsnitlig årlig udgift på 5.667,50 kr. efter indhentet tilbud.

Odense Kommune imødekom ikke indsigelserne og uddybede i stedet begrundelserne for kravet, at der var tale om kommerciel udlejning, og at de pågældende ryttere og deres gæster havde adgang til drikkevand i beboelsens gæstetoilet.

Endvidere at rytterne havde adgang til vand ved håndteringen af hestene (strigling, vask/ rensning af hove m. m), hvor de kommer i berøring med ejendommens vand.

Ejeren havde ellers i indsigelsen oplyst, at der var opstillet køleskab i stalden med drikkevarer.

Den 3. september 2018 fremsendte Odense Kommune det varslede Påbud tillagt klageadgang.

Den 12. september 2018 blev klageskrivelse fremsendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnets afgørelse er truffet i kendelse af 7. juli 2020:

OPHÆVELSE af kontrolprogram for vandforsyningsanlæg i Odense Kommune.

Der nævnes i kendelsen, at der er oplistet eksempler i lovbekendtgørelsen om aktiviteter, der kan henføres som værende ”Kommerciel eller offentlig aktivitet”. Der er endvidere i Miljøstyrelsens Vejledning tilført en række yderligere eksempler og i tilslutning hertil nævnes:

”I vurderingen kan Ifølge styrelsen indgå, om en given aktivitet involverer offentligheden, eller om aktiviteten tilbydes med det formål at tjene penge ”.

 Citater i uddrag fra kendelsen:

”Begrebet ”anden kommerciel eller offentlig aktivitet” skal efter Klagenævnets opfattelse forstås i lyset af kontrollen med drikkevand, som er at sikre menneskers sundhed”.

 ”Det forhold, at brugerne af hestepensionen har adgang til vand fra toiletfaciliteter eller udendørs vandhaner på hestepensionen, kan efter nævnets opfattelse ikke i sig selv føre til et andet resultat”.

 Klagenævnet skriver afslutningsvis:

”Odense Kommunes afgørelse om fastlæggelse af kontrolprogram for ejendommen er truffet uden hjemmel i drikkevandsbekendtgørelsen, hvorfor afgørelsen ophæves som ugyldig”.

 Kommentar:

Ejendommen er ved denne klagenævnsafgørelse ikke underlagt obligatorisk kontrol og skal som enkeltindvinder ikke fremsende resultater af fremtidige analyser af ejendommens drikkevand.

En lignende afgørelse som i sagen om hestepensionen er afgjort i forbindelse med en sag, hvor der bliver leveret vand til en motor cross bane. Her var der ligeledes krævet det store analyseprogram:

Kommunen fremsendte pålæg om analyse med et overvågningsprogram for en femårig periode med krav om A og B-prøver ved en ejendom med enkeltindvindingsanlæg. Begrundelsen var, at ejendommen leverede vand til en naboejendom med motor cross bane med offentlig adgang.

Vi i brøndejerforeningens bestyrelse kunne oplyse ejeren om, at samme kommune tre år tidligere havde givet dispensation fra kravet om A og B-prøver ved en flyveplads, der ligeledes havde offentlig adgang.

Betingelserne var her, at vandet alene måtte anvendes til toiletskyl og håndvask og anden ikke drikkevandsformål, samt at vandhanerne skulle skiltes med ”Må ikke anvendes til drikkevand”.

Efter indhentet tilladelse fra flyvepladsens ledelse bistod vi vort medlem her med en skrivelse til kommunen med henvisning til kommunens tilladelse i tilsvarende sag som ovenfor beskrevet.

Kommunen gav herefter frem til 06.03.2053 tilladelse til at indvinde vand til drikkevandsformål på vort medlems ejendom

og

vandforsyning uden drikkevandsformål til anvendelse på naboejendommen med motor cross bane.