Pesticider – marts 2004
Orientering til vore medlemmer i anledning af den offentliggjorte Pesticidundersøgelse af vandkvaliteten i mindre vandforsyningsanlæg
Dansk Brøndejerforening har deltaget i arbejdsgruppen i GEUS og Miljøstyrelsen.
Undersøgelsen er ikke repræsentativ for kvaliteten af vandet i de ca. 71.000 brønde og boringer.
Tilmelding til undersøgelsen blev i de fire amter foretaget efter annoncering, hvorefter deltagelse i undersøgelsen var gratis og endvidere at prøven også kunne gælde som lovpligtig ”Forenklet” kontrol overfor kommunen.
Dette kan have medført, at der i undersøgelsen er en overrepræsentation af anlæg, hvor ejeren, enten selv har anvendt rigelige mængder pesticider i anlæggets nærhed, eller har haft viden om, at en tidligere ejer har gjort det. Det er i øvrigt en antagelse foreningen har fået bekræftet fra medlemmer, der har tilmeldt sig undersøgelsen.
De undersøgte 628 anlæg udgør kun 0,9 % af de ca. 71.000 eksisterende anlæg.
De høje procenter af fund er misvisende.
GEUS og Miljøstyrelsen har ukritisk medtaget små og helt ubetydelige fund, som kan bero på analyseusikkerhed.
Med hensyn til fund over grænseværdien, hvor der i få procenter af anlæggene er fundet overskridelse af grænseværdien på 8-10 gange, bør dette forhold vejes op mod, at der i henhold til presseomtale af undersøgelser på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er fundet afsmitning af hormonlignende stoffer i lange vandledninger i de almene vandværkers anlæg, der ligeledes overskrider grænseværdier på 8-10 gange.
Myndighedernes rådgivningssvigt og prøveudtagningsfejl kan være årsag til bakteriologiske fund.
Fra mange sager har brøndejerforeningen erfaret, at sådanne fund i vid udstrækning kan skyldes prøveudtagningsfejl.
Som eksempler kan nævnes: 1) Udtagning ved blandingsbatteri med risiko for tilblanding af rester fra varmt vand, 2) manglende tilbageløbsventil på varmtvandsanlæg, 3) vandrør ført gennem varme rum, herunder stalde o.lign., 4) vandrør ført til ubenyttede aftapningssteder (blindrør) med risiko for tilblanding af stillestående vand ved pumpetrykændringer under prøveudtagningen, samt andre lignende lokale ejendoms- forhold.
Rådgivning i stedet for myndighedstvang.
Brøndejerforeningen har nu flere års erfaring med rådgivning til vore medlemmer, der har haft kvalitetsproblemer. Vi har rådgivet bl.a. om renovering og vedligeholdelse, foranstaltninger til hindring af nedsivning omkring anlægget og korrekt prøveudtagning, med gode resultater. Foreningen kan imidlertid som medlemsorganisation kun rådgive vore kontingentbetalende medlemmer.
Brøndejerforeningen skal derfor opfordre myndighederne til initiativer, der sikrer, at de øvrige ca. 70.000 anlægsejere får en tilsvarende positiv problemløsende rådgivning.
På baggrund af vore erfaringer skønner foreningen, at en sådan rådgivning vil kunne løse problemet helt ved langt de fleste fund, mens de fleste øvrige vil kunne få løst problemet ved tilladelse til etablering af boring på ny kildeplads.
Tilslutning til almene vandværkers lange ledninger en dårlig løsning.
Undersøgelsens resultater er på mange punkter sammenlignelige med fund af pesticider i de almene vandværkers boringer, der indvinder drikkevand fra moderate dybder.
Der henvises her til rapporten ”Grundvandsovervågning 2003” fra GEUS, særligt siderne 61 – 62 – 63, hvor der er beskrevet fund af pesticider i op til mellem 40 – 60 % og med overskridelser af grænseværdierne i op mod 20 % af vandværksboringerne. (læs: almene vandværker).
Brøndejerforeningens medlemmer er næsten udelukkende bosiddende i landdistrikterne, og det vides herfra, at der blandt de private brønd- og boringsejere er en meget stærk modvilje mod at blive tilkoblet de almene vandværkers lange ledninger med stærkt nedsat drikkevandskvalitet til følge.
Det er vand med forhøjet temperatur ude i de lange ledninger, hvor der er målt op til 15 – 17 grader (oplyst under landsretssag i Viborg den 2/10-02), hvilket giver dårlig lugt og smag.
Dertil kommer pressens omtale af, at der i henhold til undersøgelser i både Danmark og Norge sker afgivelse af stoffer til drikkevandet, der forstærkes jo længere vandet opholder sig i de lange vandledninger.
Forvaltningsmyndighederne skaber unødig utryghed og bekymring.
Dansk Brøndejerforening finder den form, hvori de statslige, amtslige og kommunale forvaltningsmyndigheder offentliggør og udtaler sig i interview til pressen, stærkt politiserende og i høj grad egnede til at skabe unødig frygt.
Det samme gælder udformningen af de skrivelser forvaltningerne fremsender til borgerne, hvor der ofte medsendes kopi af skrivelser fra embedslæger med påstande om risiko for kræft, stresspåvirkning af arveanlæg, m.m. ved at drikke vand fra private anlæg.
Selvom de pågældende embedslæger i bisætninger anfører, at risikoen enten er uafklaret, ikke sikkert påvist, eller at den er vanskeligt at undersøge, er det indlysende, at en sådan skrivelse vil give anledning til usikkerhed og frygt, når modtagerne er folk, der ikke har mulighed eller forudsætninger for at vurdere sandhedsværdien i påstandene.
En sådan fremgangsmåde har intet med reel oplysning at gøre.
Ingen kendte sygdomstilfælde ved indtagelse af vand fra private anlæg.
Der findes ingen kendte tilfælde af sygdom på grund af indtagelse af vand fra private anlæg i de sidste 28 år, hvorimod der i de seneste år kan opregnes en række tilfælde på grund af bakteriologiske forureninger i almene vandværker. Som eksempler herpå: Forurening i Uggeløse vandværk i 1992: der blev over 1.600 personer syge og 10 personer indlagt. Vandværk i Klarup i 1996: der blev 5.000 personer berørt, mange syge flere indlagte. Vandværk i Nr. Uttrup i 1996: der blev 100 personer syge, 25 personer indlagt. Silkeborg i 1997 og 2002 med 3.000 personer berørte, herunder centralsygehuset. Aarhus by i 2002 med 100.000 berørte personer over en periode på 4 uger. Se medfølgende liste med over 40 posteringer. Kilde: Ugeskrift for Læger og dagspressen.
Er tilstedeværelse af miljøfremmede stoffer i drikkevandet faldende ?
Ved Brøndejerforeningens deltagelse i projektarbejdsgruppen er fra GEUS og Miljøstyrelsen erfaret, at de pesticider, der efter revurdering i Miljøstyrelsen er udfaset i de seneste 10 år, nu findes i stadigt faldende omfang i det øvre grundvand. Private brønde og boringer indvinder netop ofte fra disse grundvandslag.
Denne viden sammenholdt med det seneste fund af bakterier, der lever af pesticidrester, samt de foreløbige konstaterede positive resultater af ”Vandmiljøplan II” og senere ”Vandmiljøplan III”, formodes på sigt at ville kunne medvirke til afhjælpning af tilstedeværelse af miljøfremmede stoffer i drikkevandet og nitratforekomst.
Embedslægernes sundhedsmæssige udmeldinger om pesticider synes alene at bygge på formodninger uden henvisning til konkret forskning.
Der foreligger ikke foreningen bekendt nogen lægevidenskabelig forskning til fastlæggelse af, om pesticider over de nugældende meget lave grænseværdier har nogen sundhedsmæssig betydning.
Etablering af et videnskabeligt forskningsprogram.
Grænseværdierne er oprindeligt alene fastsat ud fra de laveste værdier laboratorier kunne måle for nu 25 år siden og ikke ud fra en sundhedsmæssig forskning.
Med de nuværende forbedrede analysemetoder kan man påvise endnu flere små og helt betydningsløse fund.
Dansk Brøndejerforening vil i konsekvens heraf opfordre til, at der iværksættes et videnskabeligt forskningsprogram til belysning af de sundhedsmæssige følger ved indtagelse af drikkevand ud fra de i undersøgelsen konstaterede overskridelser af nugældende grænseværdier.
Til spørgsmålet om det er farligt at drikke vand, der indeholder pesticidrester, kan det anbefales at kigge på Miljøministeriets informationshjemmeside:
www.frontlinien.dk – klik spørgsmål og svar – klik på FAQ – under teksten Vand – klik på Drikkevand og pesticider.
Se også Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor der omtales en mindre undersøgelse om renovering af enkeltforsyninger med overraskende gode resultater.
Klik her og læs om pesticidundersøgelsen i 628 private brønde og boringer