1
Kommune tabte sag om tvangstilslutning af 29 ejendomme.

Korshavn. Øen øst for Avernakø i Faaborg – Midtfyn Kommune.

På øen er der 29 ejendomme, hvoraf de 28 har egen vandindvindingsanlæg i form af brønde eller boringer.

I sommeren 2007 blev Dansk Brøndejerforening kontaktet af en af ejerne på Korshavn, som kunne berette, at alle 28 ejendomme på øen med egne brønde eller boringer den 14. juni havde fået enslydende skrivelser fra kommunen med varsel om forbud mod etablering, udbedring eller ændring af deres indvindingsanlæg med henvisning til § 21 stk.1 i vandforsyningsloven.

Den 21. juli blev varslet fulgt op af et forbud igen i enslydende skrivelser (i strid med Miljøstyrelsens Vejledning nr. 3 – 2005) til alle beboerne, og med ovenstående forbud, der reelt forhindrede ejerne i at foretage nogen form for vedligeholdelsesarbejder for at sikre deres vandkvalitet.

Det er værd her at bemærke, at vandforsyningsloven giver brønd- og boringsejere ret til at udføre enhver form for renovering og vedligeholdelse, der ikke vurderes som væsentlige.

Det stod hurtigt klart for beboerne (og Dansk Brøndejerforening), at kommunens hensigt med et sådant ”total-forbud” var at ville nedlægge alle private brønde og boringer og tvinge alle ejendomme på Korshavn på Avernakø Vandværk. Kommunens forvaltning påbegyndte – sammen med det politiske udvalg – udfærdigelse af et ”Tillæg til vandforsyningsplan” der skulle gennemtvinge tilslutningen.

Der blev holdt beboermøder og valgt en lille arbejdsgruppe og talsmand, der sammen med Dansk Brøndejerforenings bestyrelse påtog sig at føre korrespondance med kommunen.

Det viste sig i forløbet, at en tilslutning til Avernakø Vandværk med etablering af havledning, stikledninger, målerbrønde og sløjfning af de gamle brønde og boringer ville beløbe sig til mellem 115.000 – 130.000 kr. pr. ejendom.

Dansk Brøndejerforening havde oplyst og dokumenteret overfor Avernakø Vandværks bestyrelse, at vandværket ikke var forpligtet til at overtage vandforsyningen på Korshavn.

Der skulle hengå 1½ år med intensivt arbejde fra ejerne på Korshavn og Brøndejerforeningen mod kommunens plan, inden det endeligt stod klart for politikerne, at planen måtte opgives.

Beboerne på Korshavn stod sammen og bakkede op om deres valgte talsmænd, som ved gode saglige og faglige argumenter – i sidste og afgørende fase ved et 30-sider langt høringssvar udarbejdet sammen med Dansk Brøndejerforenings fagudvalg og bestyrelse – kunne påvise en meget lang række af fejlagtige og tendentiøse vurderinger og konklusioner (flere på et utilstrækkeligt data grundlag), samt en række forhold, der var i strid med dansk lov/ret – alt fremsat af forvaltningens medarbejdere.

Den 20. januar 2009 besluttede Udvalget for Teknik og Miljø at opgive planen, der havde været ude i offentlig høring., og indstillede denne beslutning til endelig afgørelse i kommunalbestyrelsen. 

Indstilling (citat)

”Fagchefen for Veje og Forsyning anbefaler over for Kommunalbestyrelsen at forslag til Tillæg til vandforsyningsplan for Faaborg Kommune – Vandforsyning på Korshavn opgives. Forbuddet mod væsentlige ændringer og udbedringer af indvindingerne ophæves og at hvert af de 29 indvindingsanlæg igen bliver selvstændige indvindingssager på lige fod med andre enkeltindvindinger i kommunen”. (citat slut)

Den 10. februar 2009 besluttede kommunalbestyrelsen at tiltræde fagchefens indstilling om opgivelse af det udfærdigede tillæg til vandforsyningsplanen, og forvaltningen har herefter fremsendt breve til alle ejere om ophævelse af de meddelte forbud.

Denne sag viser, at et sammenhold, som vi har set det på øen Korshavn, i væsentlig grad er med til at vinde en sådan sag. De 28 beboerne på Korshavn med egne brønde eller boringer fik efter 1½ års modstand mod kommunens planer igen mulighed for at vedligeholde og bevare deres egne vandforsyningsanlæg.

Det har været nedslående, som deltager sammen med beboernes talsmænd, at konstatere en så ringe og uprofessionel sagsbehandling fra forvaltningen – og dertil manglende politisk indgriben på et tidligere tidspunkt.

På grundlag af erfaringer fra denne sag er det relevant at stille spørgsmålet, om politikerne også i denne kommune tror blindt på forvaltningsmedarbejdernes faglige kendskab til lovgrundlaget og på deres ufejlbarlighed ved lovenes (også juridiske) tolkninger, eller er det sådan, at politikerne i virkeligheden ”ligger under” for de ansatte på grund af egen manglende indsigt.

Hvis det sidste er tilfældet, lover det ikke godt for folkestyret.

2
Stærkt sammenhold og godt naboskab påvirkede og overbeviste lokale politikere.

I en landsby i Aalborg Kommune har de omkring 20 husstande egen drikkevandsbrønd eller boring. Analyser af drikkevandet viser nitratindhold over kravværdierne fortrinsvis i brøndene, hvorimod vandet i fire nyere boringer viser lave nitrattal.
Efter en række nye prøver, der viste omend svagt faldende så dog ret konstante nitrattal, varslede Kommunen, at man havde til hensigt at pålægge landsbyen en anden vandforsyning.

Enkelte af beboerne meldte sig ind i Dansk Brøndejerforening for nu omkring tre år siden for at søge foreningens viden, og der har i forløbet været afholdt flere møder.
Vi anbefalede, på baggrund af foreningens erfaring fra andre lignende sager, at beboerne valgte en talsmandsgruppe, og vi gjorde opmærksom på, at en betingelse for at kunne gennemføre beboernes ønsker i forhold til kravene fra Kommunen ville være et stærkt sammenhold og enighed.

(Der blev tidligt i forløbet med Kommunens tilladelse etableret et mindre ”ikke alment” vandværk ved, at fem beboere blev tilsluttet en ejendoms boring, som overholdt alle kvalitetskrav.)

Kommunens forvaltning tilkendegav efter nogen tid, at man i henhold til vandforsyningsplanen ville kræve tilslutning til en nabobys vandværk ved at føre en lang forsyningsledning frem til byen og dermed kræve alle brønde og boringer tvangslukket.

Beboerne ønskede at fortsætte brugen af deres indvindinger bl.a. med henvisning til, at deres vandanalyser viste indhold af nitrat, som ville kunne godkendes i enkelte andre kommuner i landet – f.eks. i en nabokommune.
Det blev afvist af Kommunen, som derefter gav påbud med hjemmel i Vandforsyningslovens § 29 om, at der ud fra en samlet vurdering ikke kan findes godt drikkevand under landsbyen.

Kommunens påbud blev indklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunens vurdering efter § 29 kunne tilbagevises med, at flere nye boringer i byen havde lave nitrattal.
Klagenævnet gav imidlertid – helt uforståeligt, men desværre før set – Kommunen medhold.

Beboerne fortsatte ”kampen” og meddelte forvaltningen og politikerne, at man ønskede at etablere tre ”ikke almene” vandværker med 5 – 6 forbrugere på hvert ved tilslutning til de eksisterende tre boringer i byen, som overholdt alle kvalitetskrav.

I efteråret 2013 lykkedes det – efter et tæt samarbejde med politikere i forsyningsudvalget – at få ændret kommunens tidligere beslutning, og det givne påbud blev trukket tilbage.
Annullering af påbuddet har endvidere medført ændring af kommunens vandforsyningsplan.

Beboerne er nu i fuld gang med at indhente de fornødne kommunale tilladelser til det ønskede projekt, som ventes gennemført fra omkring april måned 2014.

GODT GÅET – et eksempel til efterfølgelse – tillykke fra foreningens bestyrelse.